Energirenovering og miljøet

Energirenovering og miljøet

Her på miljøpunktet er vi jo ikke blege for at ytre vores mening. Og et af det punkter vi vil komme ind på i dag, er at give folk en grund til at få energirenoveret deres boliger.

Energirenovering tager mange former, men de typiske renoveringer indebærer bl.a. hulmursisolering, renovering/udskiftning af vinduer og døre samt installation af solpaneler. Det er en oplagt mulighed for mange danskere at energirenovere deres boliger, nu hvor håndværkerfradraget er genindført. Udover at man får energibesparelser ved at renovere, øges værdien af boligerne også. Det er en win/win situation for langt de fleste boligejere.

Vi vil her gennemgå de forskellige tiltag man kan tage for at få energirenoveret sin bolig.

Termovinduer: Et af de steder hvor man kan spare rigtig mange penge over en længere periode, er ved at installere termovinduer. Der findes dog også nye former for vinduer der ligger sig et stykke over termovinduer i energibesparelser, såsom koblede vinduer. Disse er dog væsentligt dyrere end termovinduer og man bør overveje om besparelsen kan tjene sig ind igen. Hvis man ikke vil udskifte til en ny type vinduer, kan man altid beholde rammerne og få installeret forsatsvinduer. På denne måde bevarer man looket på sit hus, hvilket for mange kan være af stor betydning.

Hulmursisolering

En hulmursisolering er ikke nødvendigvis det der øger værdien af dit hus betragteligt, men det er et af de billigste og hurtigste måder at få en energivenlig bolig på, da effekten af en hulmursisolering oftest kan ses ret hurtigt på varmeregningen. Da energivenlige boliger efterhånden er noget de fleste kigger efter når de skal købe hus, er det dermed også en af de faktorer der er med til at gøre huset nemmere at sælge, hvis dette skulle komme på tale.

Solpaneler

Igen en af de faktorer der er med til at øge værdien af dit hus. Ligeledes er det også en væsentlig faktor når man tænker efterspørgslen ind i det, da mange købere leder efter huse med solpaneler installeret.

En renovering af hus har klare fordele. For det første er du med til at gøre en indsats for miljøet og for det andet sparer du penge og øger værdien af dit hus.

 

 

Comments are closed.